Til hovedmeny (Alt + m + enter)Til innhold (Alt + c + enter)

Beitebruken gjennom året

Vidde - vinter (Copyright: Landbruksdirektoratet)

Reindriftsåret kan deles inn i åtte årstider, og reindriftssamene kalles gjerne de åtte-årstiders-folk. Her får du en innføring i reindriftas beitebruk gjennom året.

Flyttingen fra vinterbeitene til kalvingsområdene er starten på et nytt driftsår. Avhengig av driftsform er denne flyttingen en meget stor belastning for dyrene etter en periode med svært ensidig og begrenset diett. Simlene er kalvdigre og må være framme på vårbeitene før kalvingen starter i slutten av april/begynnelsen av mai. Dette er nødvendig for å unngå at en får tap av årskalv under passering av elver og lignende. Enkeltsimler som kalver under flytting  blir svært ofte forlatt og kommer enten selv etter senere ut på sommeren, eller de blir tatt hånd om av andre reineiere.

Boazodoallojagi sáhttá juohkit gávcci jahkodahkii, ja boazosápmelaččaid gohčodit dávjá gávcci jahkodaga -álbmogin. Dás leat dieđut boazodoalu guohtungeavaheami birra movt dat lea ovtta jagis.

 

Johtin dálveguohtumis guotteteatnamii lea ođđa doallojagi álgu. Johtin, mii lea dan duohken makkár doallovuohki lea, lea hui lossat elliide maŋŋel áigodaga mas lea leamaš erenoamáš ovttageardán ja ráddjejuvvon biebmu. Álddut lea fargga guotteheame ja fertejit ollet guotteteatnamii ovdal guotteheapmi álgá loahpas cuoŋománu/álggus miessemánu. Dat lea dárbbašlaš vai hehtte miessemassimiid go rasttilda jogaid ja sullasaččaid. Ovttaskas álddut mat guddet johtima vuolde guđđojuvvojit dávjá ja bohtet juogo ieža maŋŋel maŋis geasset, dahje dain váldet vára eará boazodoallit.

  • Sommeren

    I kalvingsperioden skal båndene knyttes mellom simle og kalv. Dersom simlene skremmes bort fra kalven uten at det har skjedd en slik preging, er den svært utsatt for tap. Derfor beiter simlene ofte i små grupper. Det ideelle kalvingslandet vil være småkupert uten elver og bratte skrent.

    Utover sommeren blir det varmere og reinen samles i større flokker samtidig som de trekker i høyden for å redusere innsektsplagen samtidig som det er nødvendig for å sikre en best mulig kvalitet på beite. I enkelte deler av landet nytter en denne tiden til merking av årets kalver.

    Sommerbeitene er ofte naturlig avgrenset av fjorder og større elver. Der det ikke er slike barrierer må en kantgjete eller som alternativ sette opp og vedlikeholde sperregjerder.

  • Høsten

    Med noe variasjon mellom de ulike områdene kommer brunsten i september. Da må i alle fall de største bukkene være slaktet for at en skal unngå forringelse av kvalitet på kjøttet. Reinen må da samles i den korte tiden mellom ”sopptiden” og brunsten. Etter at kalveslaktingen har fått et større omfang, er en ikke så avhengig av tidspunkt som når en slakter eldre bukker som kommer tidlig i brunst.

    I enkelte deler av reindriftsområdet er det vanlig at flokken samles for flytting før brunsten. Tidligste dato for innflytting i høstbeitene i Karasjok er f.eks. 1.september. Ellers er det ofte slik at en beiter til sent på høst i vår sommer og høstlandet før en flytter til vinterbeitet.

    Etter at snøen har lagt seg slaktes det for andre gang. Mens det særlig er bukkene og kalvene som velges til slaktedyr i september det i november/desember i sterkere grad tid for simleslakt. Samtidig som en velger slaktedyr velger en også hvor mange livdyr en skal ha og deres kjønns og alderssammensetning. Det er ikke lenger vanlig med vinterslakt.

    Samtidig med slaktingen foregår det også skilling med andre flokker. Alt etter behov blir det gjerne samlet for skilling også senere på vinteren.

  • Vinteren

    Første del på vinteren beiter reinen hovedsakelig på lett tilgjengelige beiter med et jevnt og tørt lag med snø. Etter hvert som vinden og/eller regn pakker snøen blir en mindre del av beitet tilgjengelig og strategiene er forskjellig. Der beitet tillater det blir reinen holdt samlet på mindre områder, mens i andre deler av landet med mer spredt lavdekke får dyrene spre seg og gjetingen foregår mer eller mindre som kantgjeting.

    Reineierne arbeider i et ressurs- og arbeidsfellesskap, men har selv hovedansvaret for å forvalte egne dyr. Det vil være å merke nyfødte kalver, bestemme hvor mye som skal slaktes, velge ut de riktige livdyrene osv. I tillegg til denne individuelle næringsutøvelsen vil vedkommende ha ansvar for å delta i siidaens felles arbeide med å bygge og vedlikeholde sperre- og arbeidsgjerder, samle og gjete reinen og å flytte reinen mellom de ulike sesongbeitene.

  • Geassi

    Guottetáiggis čadnojit báttit gaskkal álddu ja miesi. Jus áldu baldojuvvo miesis eret, ovdal dakkár čatnaseapmi lea dahkkon, de dat dábálaččat massojuvvo. Dan dihte guhtot álddut dávjá smávva čorragiin. Buoremus guotteteana lea veahá rámšoeana gos eai leat jogat ja ceakko gorssat.

    Geasi mielde šaddá lieggaset ja boazu čoahkkana stuorit čorragiidda seammásgo lávdet alážiidda vai unnu divregiksi seammásgo lea dárbbašlaš sihkkarastit buoremus kvalitehta guohtumis. Muhtun sajiin riikkas geavahuvvo dát áigi jagis miessemearkumii.

    Geasseguohtumat leat dávjá lunddolaččat ráddjejuvvon vuonain ja stuorit jogain. Doppe gos eai leat dakkár hehttehusat ferte guođohit rávddaid dahje lea molssaeaktu cegget ja divodit cagganáiddiid.

  • Čakča

    Iešguđet guovlluid gaskkal rievddada ragatáigi veahá, muhto dat boahtá čakčamánus. Dassážii fertejit stuorimus sarvát njuvvot vai hehtte ahte biergokvalitehta hedjona.  Ealu ferte de čohkket gaskkal dan oanehis “guopparáiggi” ja ragatáiggi. Maŋŋel go miessenjuovvan lea viidon, de ii leat šat nu čadnon dakkár áigemuddui go goas njuovvá boarráset sarváid mat bohtet árrat ragahii.

    Muhtun sajiin boazodoalloguovllus lea dábálaš ahte eallu čohkkejuvvo johtima várás ovdal ragatáiggi. Áramus dáhton johttát čakčaorohagaide Kárášjogas lea omd.  čakčamánu 1.beaivvi. Muđui lea dávjá nu ahte guođohit maŋŋečakčii giđđa-, geasse- ja čakčaorohagas ovdalgo johttájit dálveorohahkii.

    Maŋŋelgo muohta bisána, njuvvojuvvo nuppes. Čakčamánus ledje erenoamážit sarvát ja miesit mat válljejuvvojedje njuovvamii, skábmamánnu/juovlamánnu lea eambbo áldonjuovvanáigi.  Seammásgo vállje maid njuovvá, de vállje maiddai galle eallibohcco ealiha ja sin sohka- ja ahkečoahkkádusa. Ii leat šat dábálaš dálvenjuovvamiin.

    Njuovvama oktavuođas lea maiddai dábálaš ahte rátkkašit eará ealuiguin. Dárbbu mielde maid čohkkejit rátkkašeapmái maiddai dálvet.

  • Dálvi

    Vuosttaš oasis dálvet guohtu boazu dábálaččat álkis olámuttus guohtumiin gos lea jalges ja goike muohtageardi. Dađi mielde go biegga ja/dahje arvi deaddá muohttaga, boahtá  oasáš guohtumis olámuddui ja leat iešguđet strategiijat. Doppe gos guohtun addá vejolašvuođa, de bohccuid dollet čoahkis unnit guovlluin, eatnama eará osiin, gos jeagelgovččas lea eambbo bieđgguid, de bohccot besset lávdat ja dábálaččat dalle guođohit ravddaid.

    Boazodoallit barget resursa- ja bargosearvevuođas, muhto sis lea váldoovddasvástádus hálddašit iežaset bohccuid. Barggut leat nugo mearkut rukses misiid, mearridit man ollu galgá njuovvat, válljet rievttes ealihanbohccuid jnv. Lassin individuálalaš ealáhusdoaimmaheapmái, de boazodoallis lea ovddasvástádus searvat siidda oktasašbargguide hukset ja divodit doares- ja bargoáiddiid, čohkket ja guođohit bohccuid ja johtit bohccuiguin gaskal iešguđet áigodatguohtumiid.